Line Baun Danielsen har haft katte det meste af sit liv, men da hun mødte en bichon havanais for et par år siden, blev hun forelsket i racen. Sådan én måtte hun have, når der blev tid og råd. I 2008 flyttede lille Gumle ind hos Line og hendes to sønner.
Foto: Per Arnesen
Valget af race skete, da Line Baun Danielsen en dag mødte nogle børn med den yndigste sort/brune lille hund. Det var ren forelskelse med det samme.
"Jeg kendte ikke racen, men børnene fortalte mig, at det var en "havaneser." Og jeg var overbevist om, at sådan én måtte jeg bare have, når jeg fik både tid og råd. Den var ikke bare køn, men da jeg læste om racen på nettet, blev jeg endnu mere overbevist om, at det skulle være den. For den race passede perfekt til det, jeg ønskede mig: En bichon havanais er en både glad, nøjsom og social hund, der også er god sammen med børn. Den er også allergivenlig, hvilket jo er væsentligt nu om dage, hvor så mange er plaget af det. Og det er også dejligt, at han ikke fælder så meget... for jeg gider ikke støvsuge for meget," fortæller Line ærligt.
Årgang 0 som hundeejer
"Da jeg så syntes, at jeg havde både tid og råd til at få hund, viste det sig at være lidt svært at støve en bichon havanias op her i landet. Men det lykkedes mig at finde en opdrætter, som i øvrigt også havde new foundlændere. Og det passede mig helt fint, for jeg vil ikke ha' en pudseklud, men en hund, der tør lege med de "store drenge," som vi møder på vores ture," fortæller Line.
Hun har måttet begynde fra År 0, hvad hunde angår, erkender hun, og har stor glæde af både at læse hundebøger og se TV-programmer om hundeopdragelse, for hun har ingen erfaringer med den del af tilværelsen. Og selv om Line tydeligvis er meget indtaget i sin lille Gumle, er hun ikke i tvivl om, at der skal være forskel på hunde og mennesker, og at han skal kende sin plads i familien.
"Der er jeg benhård. Han er en hund, og hans plads er hverken i sofaen eller sengene derhjemme. Og jeg vil heller ikke have, at han tigger. Jeg synes, han er meget lydhør allerede. Han kommer, når jeg kalder, og om aftenerne, når der er stille og roligt på vejene, kan jeg gå med ham uden snor," siger hun stolt.
"I ugen op til vi skulle have Gumle, var jeg helt stresset ved tanken om de forpligtelser, jeg nu sagde ja til, og den frihed, jeg kunne vinke farvel til i... måske de næste 16 år," siger hun med et smil.
Ingen sure pligter
Men da Gumle var indenfor dørene hjemme hos Line og hendes sønner forsvandt alle forbehold og skrækvisioner om de sure forpligtelser. Vel er det nye silkebløde, langhårede familiemedlem en udfordring, der både får nippet lidt tråde ud af gulvtæppet og efterladt pludseligt våde eller smattede områder på gulvene, men han er kilde til så meget glæde, at fornøjelserne absolut vinder.
Foto: Per Arnesen
"Gumle beriger virkelig vores liv - for han er en familiehund, der både kan lide og kan tåle at blive tumlet af mine drenge. Hans begejstring får mig til at genopleve glæden ved at lege og sætte fokus på de små, sjove ting. Og mine løbeture omkring Gentofte Sø bliver ulig sjovere, når han kan komme med. Men det er noget, jeg må glæde mig til lidt ude i fremtiden, for han skal være ældre, før hans hofter er udvoksede og kan tåle at løbe så lange stræk," fortæller Line, mens Gumles små, skarpe tænder er godt i gang med at "ordne" kanten på den cykelkurv, der er hans transportmiddel i øjeblikket.
Hunden er en yderst charmerende lille fyr, som måske kan slippe af sted med lidt af hvert, bare han ser længe og intenst nok på én med sine mørke øjne. Men Line har besluttet, at hun vil gå til træning med ham.
"Vi skal begge to lære noget. For jeg må jo ikke skælde ham ud, selv om jeg godt kan få lyst, når han for 10. gang har tisset på gulvtæppet. Og en velopdragen hund er lettere både at omgås og at have med sig på besøg ude omkring. Jeg har jo ikke fået hund for at lade ham sidde alene derhjemme," slutter Line Baun Danielsen med et stort smil, der går fra øre til øre. (Fra TV2-Vi med hund)
( http//vimedhund.tv2.dk/article.php/id-23660198.html )